Aktive Knallertstumper
I kan godt begynde at glæde jer til d. 15/8-2026 hvor det sker.
Ligger du inde med nogle knallertdele du gerne vil af med, så er du velkommen til at få en græsplet og vi håber at du få solgt dine ting til en der lige står og mangler den del du har i overskud.
Det er ikke et krav at du skal komme med et kæmpe læs af knallertdele.
Alle er selvfølgelig velkommen, om du så kun har en lille pose dele, så er det godkendt, så længe der er tale om knallert dele.
Der vil være mulighed for køb af pølser, sodavand og øl. Hvad skal sådan en dag så koste med god stemning og forhåbentlig mange standholdere og gæster og græs mellen tæerne??
DA DET ER EN NYHED I 2026 SÅ BLIVER DET GRATIS FOR ALLE. GÆSTER ER OGSÅ GRATIS
Friskt nyt vedr. Aktive Knallertstumper
Forberedelserne til det udendørs stumpemarked den 15. august ved Nørre Snede er i fuld gang og detaljerne begynder at falde på plads.
For øjeblikket disponeres arealerne til parkeringspladser og udstillingsfaciliteter for stadeholderne. Vi har sikret fornuftige toiletforhold og god tilkørsel, uanset om du kommer som publikum eller udstiller.
Af hensyn til en smidig afvikling af aktiviteterne, åbnes pladsen således, at stadeholdere kan ankomme og opstille deres boder allerede dagen før, altså fredag den 14. august fra kl. 16.00. Vælger du denne mulighed, skal du selv medbringe mad og drikke, da salg af pølser, øl & vand først finder sted fra lørdag.
Tilmeldingerne er godt i gang og der bliver rift om de bedste pladser – men husk, vi har plads til alle.
På dagen, vil græsset være nyklippet og du vil møde en flok engagerede knallertfolk, som vil være parate til at vise dig tilrette. Vel mødt og tak for god forhåndsinteresse. Vi ses forhåbentligt til en hyggelig knallertdag!
Tilmelding pr. sms & mobilepay 25602760 er åben helt frem til udstillingsdagen, også her i ferieperioden.
Husk!
Aktive Knallertstumper løber af stabelen på adressen:
Nortvigvej 8, 8766 Nørre Snede
Lørdag den 15. august 2026 kl. 9.00 – 15.00
Et par af dine fordele som medlem
Som medlem af Veteranknallertklubben Aktiv får du mange fordele. Her har vi udvalgt tre.
01
Klubblad
Som medlem modtager du 4 gange årligt vores klubblad Aktiv Knallert Forum. I bladet kan du altid finde spændende reportager, vejledninger, artikler og meget mere.
02
Fællesskab
Som medlem vil du blive del af et større fællesskab. Vi kører mange ture året rundt hvor du får mulighed for at bruge dagen sammen med folk med samme interesse.
03
Rabat
Som medlem får du adgang til rabat hos flere forhandlere af reservedele og udstyr. Det hænder jo at man får brug for en dims eller en dippedut til sit knallertprojekt.