Nytårskur i Lemming

Lørdag den 11. januar 2020

Om turen

Lørdag den 11. januar kl. 930 mødte 44 friske veteraner op til årets nytårskur.

Morgenkaffen blev indtaget og kl 10.15 blev der fløjtet afgang.

Vi kørte mod vest til Serup derfra nordpå til Langawten og mod Grønbæk. Efter 17 km blev første stop afholdt og den første knallert læsset på  ”ligvognen”. Det blev heldigvis også den sidste. Efter en masse gensynssnak og lidt små forfriskninger gik turen videre mod Horn – Gjern rund om Ellerup og tilbage til Grønagergård Savværk hvor næste stop ventede.

Vejret var tørt og blæsende og en  5-6 grader, og alle var ved godt mod. Så gik turens sidste 17 km af i alt 50, tilbage mod Lemming, over Sminge og Svostrup.

Suppen blev serveret, og jeg tror  alle syntes vi havde haft en dejlig frisk køretur her midt om “vinteren”.

Tekst & billeder

Christian Thygesen